Skive College

GF1: Business EUX med internationalt perspektiv

Denne fagretning er for dig der drømmer om at blive så dygtig som muligt - både teoretisk og praktisk. På fagretningen er der fokus på innovation, grundfagene, tværfagligheden og på det Internationale Perspektiv.

Fagretningen tager udgangspunkt i et højt fokus på EUX-delen, hvor du har fag på gymnasialt niveau. Der vil samtidig være fokus på det tværfaglige samarbejde, kreativitet og innovation. Der vil blive taget emner op som:

  • Verden som arbejdsplads
  • Innovation i højsædet
  • Interkulturel bevidsthed
  • Iværksætteri i tankegang og processer

På denne fagretning, skal du have lyst til at tage en uddannelse til fremtiden. Her er det høje niveau og stærke innovative projekter i højsædet. EUX er for dig som er villig til at yde den ekstra indsats og bruge den tid der kræves på opgaverne. Til gengæld tager du en stærk og fremtidssikret uddannelse, hvor du får lov at bruge din kreativitet og iværksættertankegang, når du gennem hele forløbet er med til at udvikle de projekter, du arbejder med. 

Undervisningen på forløbet er helheds, projekt- og praksisorienteret. Fagretningen berører hovedsageligt fagene: Kontor, Handel og Detail.

Vil du læse mere om de andre fagretninger, så kom tilbage til hovedsiden: GF1 Fagretninger