Skive College

Oplæringscenter

Har du ikke en læreplads? - Så begynd din uddannelse her

Oplæringscenteret på Skive College har til opgave at finde en læreplads, der matcher dine og virksomhedens behov og kompetencer. Herudover arbejder vi målrettet med at indgå del-, rest- eller elevaftaler, som sikrer, at du får en uddannelse inden for den branche, du ønsker.

Når du ikke arbejder i en virksomhed, arbejder du fuldtid i et spændende simuleret virksomhedsmiljø i Oplæringscenter Skive, der giver dig mulighed for at komme i berøring med alle afdelinger i en virksomhed ligesom i erhvervslivet.

Du vil få din del af ansvaret for driften af en virksomhed og kommer til at samarbejde med kolleger mod fælles mål, hvor du får muligheden for at få succesoplevelser, men hvor muligheden for at begå fejl også er til stede.

Uddannelsen på ét af vores specialer er en kvalificeringsproces som enhver anden elevstilling, ligesom der er et forpligtende arbejdsfællesskab, selvdisciplin og medbestemmelse.

Oplæringscenter Skive er, med andre ord, et godt alternativ til ordinær praktik.