Skive College

Biotek/Idræt

Om studieretningen

Denne studieretning er for dig, der er interesseret i bioteknologi og især fysiologi og idræt. 

På studieretningen arbejdes der undersøgende og eksperimentelt, og du lærer at kombinere teoretisk viden om biologi, biokemi og fysiologi med praktiske erfaringer fra laboratoriet og i forskellige idrætsdiscipliner både på skolen og på universiteter. Du vil komme til at arbejde med de to fag i tværfaglige projekter som eksempelvis kunne omhandle kost, ernæring og sundhed, motion og træningsprogrammer eller doping. 

I idrætsfaget står den fysiske aktivitet i centrum i en alsidig idrætsundervisning. Du skal gennem en bred vifte af aktiviteter kombinere fysiologisk viden med praktiske erfaringer og træning i discipliner som crossfit, vandsport, klatring, boldbasis, ultimate, volleyball, rytmik og meget mere. Du bliver i idrætsfaget i stand til at planlægge og udføre dit eget træningsprogram, ligesom du kommer til at udvikle og udføre opvarmningsprogrammer i forskellige discipliner. 

I arbejdet med at forbedre og udvikle dine færdigheder i forskellige discipliner erhverver du dig en grundlæggende viden om sundhed, træning, fysiologi, samarbejdsrelationer og tekniske færdigheder.

Studieretningen er det oplagte valg, hvis du vil være fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, sygeplejerske, eller studere på en mellemlang videregående uddannelse. Og selvfølgelig også for dig, som blot synes, at bioteknologi og idræt er fede fag sammen eller hver for sig. 

Studieretningsfag

Bioteknologi A

Idræt B

Fester, fredagscafé og godt skolemiljø

På Teknisk Gymnasium HTX og Handelsgymnasiet HHX arbejder elever, elevråd, lærere og ledelse for det gode skolemiljø.

Desuden arrangeres der fester, fredagscaféer, LAN-parties, brætspilsaftener, morgensamlinger, foredrag, ekskursioner og meget mere. Alle elever er velkomne og opfordres til at deltage i de sociale aktiviteter, hvor eleverne kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange.

På skolen er der på torvene bordtennis og bordfodbold. Udenfor er der grønne arealer, basketball og multibane. Hver sensommeren danner multibanen ramme om den legendariske frikvartersfodboldturnering, hvor klasserne dyster mod lærerne.

De tilbyder anderledes oplevelser. Herunder deres samarbejde med Science Talenter i Sorø
— Julie Havbo Lund, elev

Fremtidsmuligheder

Med en teknisk studentereksamen får du adgang til 154 videregående uddannelser. Hvis du vælger matematik A er det 266. Mere 70% af de tekniske studenter tager en videregående uddannelse, og fuldfører deres videregående uddannelse på rekordtid. De typiske videregående uddannelser er læge, dyrlæge, ingeniør, sygeplejerske, pilot, arkitekt, datalog, nanoteknologi, bioteknologi, biologi, kemi, fysik.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra HTX giver adgang til.

Studieretningsoversigt

Fag GF 1.g 2.g 3.g
Studieretningsfag
Bio[-]tek[-]nologi A
Idræt B
Obligatoriske fag
Dansk A
Teknik[-]fag A
Matematik B
Fysik B
Kemi B
Tek[-]nologi B
Idé[-]historie B
Engelsk B
Biologi C
Kommu[-]nikation/IT C
Samfunds[-]fag C
Produkt[-]udvikling
Natur[-]viden[-]skabelig grund[-]forløb
Valgfag
Valgfag C til B eller B til A
Valgfag C

Studiehåndbog

I studiehåndbogen har vi samlet alle de informationer, du som elev, har brug for i løbet af din udannelse.

Gå til studiehåndbog

Bliv kontaktet

Du kan vælge at skrive dig op, så vil en af vores studievejledere kontakte dig hurtigst muligt.