Forside » Gymnasier » HTX » Naturvidenskab » Mat / Fys

Mat / Fys.

Mat/Fys studieretningen er studieretningen for dig, der er nysgerrig og synes, at det er spændende at undersøge og beskrive verden omkring os.

Om studieretningen

I fysiklaboratoriet kommer du til at udføre mange eksperimenter og forsøg, hvor du anvender matematikfaget til at forudsige og forklare målinger og resultater. Undervisningen er virkelighedsnær med en relevant kombination af teori og praksis. Opgaver og projekter træner dig i at tænke logisk og abstrakt.

I løbet af de tre år vil du komme på universitets- og virksomhedsbesøg, studierejser i udlandet, arbejde i naturen og blive stillet realistiske case-opgaver, hvor fysikken og matematikken sammen med de andre fag hjælper dig til at finde løsninger.

Mange elever vælger denne studieretning, idet de ønsker at videreuddanne sig inden for fysik, nanoscience, farmaci, medicin, datalogi eller fordi de ønsker at blive dyrlæge, ingeniør eller underviser i et eller flere naturvidenskabelige fag.

I fysikfaget arbejdes der blandt andet med energi, lys, elektriske kredsløb, kernefysik, kræfter og bevægelser og astronomi.

I matematikfaget arbejdes der med funktionsanalyse, differential- og integralregning, vektorer i 2d og 3d, statistik og diskret matematik for blot at nævne nogle eksempler.

Dine fremtidsmuligheder

Med en teknisk studentereksamen får du adgang til 154 videregående uddannelser.
Med en teknisk studentereksamen får du adgang til 154 videregående uddannelser. Hvis du vælger matematik A er det 266. Mere 70% af de tekniske studenter tager en videregående uddannelse, og fuldfører deres videregående uddannelse på rekordtid. De typiske videregående uddannelser er læge, dyrlæge, ingeniør, sygeplejerske, pilot, arkitekt, datalog, nanoteknologi, bioteknologi, biologi, kemi, fysik.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra HTX giver adgang til.

Kontakt en vejleder

No results found.