Studieture og ekskursioner

På studieturene er der en række kulturelle og andre faglige arrangementer, ligesom der også er tid til sociale aktiviteter.

På Handelsgymnasiet er studieture en naturlig del af din studentertid. Vi tror på, at læring ikke kun foregår i klasselokalerne, men også udenfor, hvor vi kan opleve og udforske verden omkring os. Derfor arrangerer vi spændende ekskursioner og studieture, der giver dig mulighed for at udforske forskellige fagområder på en ny og inspirerende måde.

Gennem studieturene får du mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis og skabe minder for livet. Uanset om det er en dagstur til en lokal virksomhed eller en længere rejse til udlandet, er formålet altid at inspirere og give dig mulighed for at udvide din horisont, så så du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Praktiske informationer

Introtur

I løbet af din første tid på HHX vil du opleve to spændende ture. Først tager vi på en introtur med 2 overnatninger til Vigsø, hvor du vil lære dine klassekammerater bedre at kende.

Tysklandsturen

I slutningen af 1.g, tager vi på tur til Tyskland, hvor vi skal på forskellige ekskursioner.

Den store udlandstur

I efteråret i 3. g tager vi på en længere studierejse til en udenlandsk storby, som typisk varer godt en uge. Tidligere har turen gået til Spanien, England og Tyskland. Det er ikke på forhånd bestemt, hvor turen går hen. Har du valgt ”International” som studieretning, skal du på en længere tur til USA.

Gennem studieturene får du mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis og skabe minder for livet. Uanset om det er en dagstur til en lokal virksomhed eller en længere rejse til udlandet, er formålet altid at inspirere og give vores elever mulighed for at udvide deres horisonter og udvikle sig både fagligt og personligt.