Skive College

Business Management - oplevelsesøkonomi og events

Om studieretningen

På Skive College har vi udviklet en helt særlig udgave af denne studieretning, hvor du kommer til at arbejde med oplevelsesøkonomi og events. 

Forbrugerne i den vestlige verden og de nye fremstormende kinesiske og indiske økonomier har mange penge til forbrug og vælger nu i stigende grad, at disse skal bruges på oplevelser og events fx lokale bæredygtige oplevelser, musik og teater, rejser og sport. Private og offentlige virksomheder er tvunget til at forholde sig til disse ændringer i kundernes forbrugsvaner. Dette vil tone denne studieretning. 

Du kommer i virksomhedsøkonomifaget til at arbejde med virksomhedernes regnskaber, beregning af nøgletal, analyser af de forskellige funktioner i en virksomhed, strategi og nye forretningsmodeller koblet til oplevelser og events, men også FNs 17 verdensmål, der giver muligheder, men også udfordringer for alle virksomhedstyper. 

I afsætningsfaget arbejder du med markedsføringen af virksomheders produkter, serviceydelser og oplevelser. Der arbejdes med valg af kundemålgrupper, prisfastsættelse af produkter, serviceydelser og oplevelser, reklame og markedsføring og valg af salgskanaler (salg gennem butikker eller online, herunder brug af de sociale medier).

Studieretningsfag

Afsætning A

Virksomhedsøkonomi A

Fester, fredagscafé og godt skolemiljø

På Handelsgymnasiet HHX og Teknisk Gymnasium HTX arbejder elever, elevråd, lærere og ledelse for det gode skolemiljø.

Desuden arrangeres der fester, fredagscaféer, LAN-parties, morgensamlinger, foredrag, ekskursioner og meget mere. Alle elever er velkomne og opfordres til at deltage i de sociale aktiviteter, hvor eleverne kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange.

På skolen er der på torvene bordtennis og bordfodbold. Udenfor er der grønne arealer, basketball og multibane. Hver sensommeren danner multibanen ramme om den legendariske frikvartersfodboldturnering, hvor klasserne dyster mod lærerne.

Jeg kan virkelig godt lide Handelsgymnasiet på Skive Collage. Det har en tilpas størrelse, og det gør, at der er en tæt kontakt mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever. Det med den tætte kontakt betyder ret meget for mig
— Emil Jensen, elev

Fremtidsmuligheder

Drømmer du om at gøre karriere i bank, arbejde med marketing, eksport eller sprog? Eller drømmer du om at blive sygeplejerske eller folkeskolelærer? Uanset dine drømme og planer giver en studentereksamen på Handelsgymnasiet dig et godt afsæt og adgang til en lang række videregående uddannelser.

På Handelsgymnasiet gør vi dig klar til at tage en videregående uddannelse og du bliver klædt på til at kunne beslutte hvilken vej, du ønsker at vælge efter din studentereksamen.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra Handelsgymnasiet giver adgang til.

Studieretnings[-]oversigt

Fag GF 1.g 2.g 3.g
Studieretnings[-]fag
Afsætning A
Virksomheds[-]økonomi A
Obligatoriske fag
Afsæt[-]ning B
Dansk A
Engelsk A
Erhvervs[-]case
Erhvervs[-]jura C
Historie B
Infor[-]matik C
Inter[-]national Økonomi B
Matematik B
Matematik C (hvis 3 fremmed[-]sprog)
Samfunds[-]fag C
Virksomheds[-]økonomi B
2. fremmed[-]sprog
Valgfag
Valgfag C til B
Valgfag B til A
Valgfag C

På studieretningen skal der vælges:

  • 2 ”delvist frivillige valg”

  • Du skal vælge 1 valgfag til 2. år og 1 valgfag til 3. år.

  • Et af dine valgfag SKAL være et B- eller et A-fag.

  • Har du valgt Spansk A, er det dit valgfag til 3. år, og du kan frit vælge på 2. år.

Du har mulighed for at få 5 A-fag på denne studieretning.

Læs mere om fag og valgfag her

Studiehåndbog

I studiehåndbogen har vi samlet alle de informationer, du som elev, har brug for i løbet af din udannelse.

Gå til studiehåndbog

Bliv kontaktet

Du kan vælge at skrive dig op, så vil en af vores studievejledere kontakte dig hurtigst muligt.