Forside » Gymnasier » HHX » International

International.

Oplev kulturforskelle på nærmeste hold, og få nogle fantastiske oplevelser sammen med din klasse.

Jeg er blevet godt modtaget her på Handelsgymnasiet. Undervisningen er velstruktureret, og der bliver virkelig bestilt noget i timerne
Christina Trærup Søgaard, elev

Om studieretningen

I den internationale studieretning er der et udadvendt fokus på handelsverdenen. Det kommer særligt til udtryk i linjefagene International Økonomi A og Afsætning A. Her lærer du om forskellige markeder, og hvordan verdensøkonomien hænger sammen.

På den internationale linje får du mulighed for at afprøve det, du har lært i klasselokalet ude i den virkelige verden, da vi på hvert år rejser ud i to uger og stifter bekendtskab med en anderledes kultur end vores egen. Det kulturelle møde og sammenspillet mellem landende kommer i fokus, når vi mødes med unge mennesker fra fx Finland, Polen, Spanien eller USA. Udgifter til studieture er højere på den internationale linje i forhold til de øvrige studieretningslinjer.

Har du lyst til at rejse og beskæftige dig med kultur og internationalt samarbejde samtidig med, at du prøver dine sproglige evner af, er den internationale linje lige noget for dig.

CREATE. succesCREATE. friendships CREATE.ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE. succesCREATE. friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE.succesCREATE.friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreams

Praktiske informationer

Studieretningsfag

Afsætning A
Afsætning er et fag, der integrerer elementer fra økonomi, sociologi og psykologi for at forstå virksomheders interaktion med deres omverden. Det fokuserer på analyse af markedsmuligheder, strategisk planlægning og markedsføring på både nationalt og globalt plan.

Faget trækker på viden fra en række samfundsvidenskabelige discipliner, herunder virksomhedsøkonomi og international økonomi, samt nyere forskning inden for marketing. Dette forskningsfelt har udviklet sig hurtigt som reaktion på en verden, der bliver mere kompleks, digitaliseret og globaliseret, hvilket stiller nye krav til virksomheders markedsføringsstrategier.

Eleverne skal gennem arbejde med virksomhedens nationale og globale udvikling styrke evnen til at argumentere, ræsonnere og formidle virkelighedsnære afsætningsøkonomiske problemstillinger samt udvikle forståelse for virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Formålet er at fremme elevernes evne til at indsamle, bearbejde og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag for virksomhedens strategi og markedsføring.

International Økonomi A
International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske udvikling. Der fokuseres på det økonomiske og ofte komplekse samspil mellem økonomiske delsektorer, den gensidige økonomiske afhængighed og udvikling set både i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv

I faget international økonomi A udvikles din samfundsforståelse og din evne til at forholde dig analytisk og reflekterende til økonomiske og politiske beslutninger, til den økonomiske udvikling og til anvendt videnskabelig viden. Din evne til at deltage i den offentlige debat skærpes, og du vil blive bedre i stand til at forstå hvorfor forskellige aktører har forskellige vurderinger. Faget har et primært makroøkonomisk fokus der behandler konjunkturudvikling, vækst, globalisering samt virkningen af økonomisk politik i relation til samfundsøkonomiske nøgletal. Faget har endvidere et mikroøkonomisk fokus, der tager afsæt i husholdningers og virksomheders beslutninger og beslutningernes samfundsøkonomiske virkning.

Centralt for faget er koblingen mellem teori og empiri (data). Med udgangspunkt i aktuelle forhold og problemstillinger arbejdes der med økonomiske politikker, klima- og miljø udfordringer, velfærdsmodeller, markedsefficiens, globalisering, og vækst mv.

Fester, fredagscafé og godt skolemiljø

På Handelsgymnasiet HHX og Teknisk Gymnasium HTX arbejder elever, elevråd, lærere og ledelse for det gode skolemiljø.

Desuden arrangeres der fester, fredagscaféer, LAN-parties, morgensamlinger, foredrag, ekskursioner og meget mere. Alle elever er velkomne og opfordres til at deltage i de sociale aktiviteter, hvor eleverne kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange.

På skolen er der på torvene bordtennis og bordfodbold. Udenfor er der grønne arealer, basketball og multibane. Hver sensommeren danner multibanen ramme om den legendariske frikvartersfodboldturnering, hvor klasserne dyster mod lærerne.

Studieretninger

Fag & valgfag

Uddannelsens opbygning

Studiehåndbog

Det sociale liv

Studieture / ekskursioner

Talenter på HHX

På Skive College støtter vi alle typer af talenter. Uanset om du brænder for innovation, økonomi eller sport, er der muligheder for at udvikle dit talent og udforske dine interesser.

På HHX deltager vi i forskellige faglige konkurrencer som Company Programme og DM i Nationaløkonomi. Hvert år deltager vi med både pige- og drengehold i skolehåndbold og fodbold. Vi tilbyder også en særlig talentordning for idrætsudøvere, hvor sport kan kombineres med uddannelse, og idræt kan vælges som valgfag for yderligere udvikling. Uanset om du drømmer om at være fodboldstjerne, svømmechampion eller håndboldtalent, står vi klar med ressourcer og støtte til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Dine fremtidsmuligheder

Drømmer du om at gøre karriere i bank, arbejde med marketing, eksport eller sprog? Eller drømmer du om at blive sygeplejerske eller folkeskolelærer?

Uanset dine drømme og planer giver en studentereksamen på Handelsgymnasiet dig et godt afsæt og adgang til en lang række videregående uddannelser. På Handelsgymnasiet gør vi dig klar til at tage en videregående uddannelse og du bliver klædt på til at kunne beslutte hvilken vej, du ønsker at vælge efter din studentereksamen.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra Handelsgymnasiet giver adgang til.

Kontakt en vejleder

Har du nogle spørgsmål?

Adgangskravene for din uddannelse afhænger af din alder, din erfaring og valg af uddannelse.

Tilmelding sker via optagelse.dk med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, skal du bruge dit MitID/NemID til at logge ind. Du kan til enhver tid kontakte os for mere information, eller du kan tilmelde dig på optagelse.dk.

Kontaktformular (Uddannelser undersider)

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.