Forside » Gymnasier » HHX » Finans (VØ A – MAT A)

Finans.

Økonomiske udfordringer er i centrum i denne studieretning. Du lærer at anvende matematiske modeller til at forstå virksomhedsnære problemstillinger. Kom bag om emnerne både matematisk og virksomhedsøkonomisk.

Det særlige ved Finans

På studieretningen Finans er der fokus på virksomhederne indefra, og hvordan de finansielle markeder udefra påvirker handlen. Det kommer særligt til udtryk i studieretningsfagene Virksomhedsøkonomi A og Matematik A.

Her lærer du, hvordan man optimerer sit udbytte ved en aktieinvestering og hvilke forhold, man skal være særlig opmærksom på, når en virksomhed skal sikre en god indtjening. På studieretningen Finans får du rig mulighed for at kombinere den boglige teori med problemstillinger fra virksomhedernes hverdag, så vi ved hjælp af vores værktøjer og modeller forstår virksomhedernes problemstillinger gennem konkrete cases.

Så hvis du synes, det er spændende at dykke ned i, hvordan virksomheder kan tjene mest muligt, så kan Finans-linjen være noget for dig.

Studieture på Finans
På alle tre år vil der være en studietur til henholdsvis Tyskland, København og en europæisk storby, hvor der både vil være fokus på virksomhedsbesøg, kultur og ikke mindst det sociale sammenhold i klassen.

 

Studieretnings- og valgfag på Finans

Virksomhedsøkonomi A
I virksomhedsøkonomi A arbejdes der selvfølgelig med virksomheden og dens økonomi, hvordan rapporterer virksomheden og hvad kan man få ud af denne rapportering herunder også CSR-rapportering. Der analyseres regnskaber og ses på hvordan virksomheden kan optimere driften.

Der arbejdes både med nye virksomheder og virksomheder i vækst. Der udarbejdes og præsenteres årsrapporter, der analyseres mht. økonomiske udvikling og der inddrages andet eksternt materiale. Der arbejdes med virksomhedens CSR-indsats. Ligeledes er strategisk analyse af værdiskabelse, konkurrence og vækst samt udvikling af virksomhedens forretning i centrum. Hele virksomhedens forsyningskæde behandles herudover logistikken – hvordan får man varen bedst mulig rundt i virksomheden og ud til kunden. Der arbejdes med lønsomhedsberegninger af investeringer og med optimering af virksomhedens aktivitet med og uden knap kapacitet.

Matematik A
I matematik A arbejdes der med grundlæggende og udfordrende matematik. Det vil sige at emnerne spænder fra procentregning, funktionsbegrebet og lineære funktioner til differentialregning og integralregning. Et andet emne er beskrivende statistik som hjælper med analyser i mange andre fag.

De grundlæggende regne færdigheder kommer på plads. Ligesom der arbejdes med ligningsløsning. Differentialregning, finansiel regning, integralregning er gør tingene mere komplekse. Der arbejdes med simple funktioner samt funktioner med flere variable ligesom xy-plot og regressionsanalyse er emner der behandles. Beskrivende statistik herunder præsentation af data gør at man ligesom under andre emner bliver i stand til at skifte sikkert mellem det matematiske symbolsprog og det daglige sprog og gør eleven i stand til at vurdere en matematisk models muligheder og begrænsninger i samspil med andre fag.


Valgfag
Tager du studieretningen Finans i kombination med Tysk B skal du senere i forløbet vælge et valgfag til 2. år samt et eller to valgfag til 3. år.

Tager du studieretningen i kombination med Spansk A skal du senere i forløbet vælge ét valgfag til dit 2. år.  Dit valgfag på 3. år er Spansk A.

6 forskellige studieretninger på HHX