Værktøjsmager.
Opstart
Januar og august
Økonomi
Lærlingeløn eller SU
Skoleoplæring
Muligt
Det lærer du på uddannelsen som værktøjsmager
På uddannelsen som værktøjsmager lærer du at fremstille produktionsværktøjer efter tekniske tegninger og betjene computerstyrede maskiner.
Under uddannelsen vil du bl.a. lære om teknik og innovation. Du vil arbejde med teknisk fremmedsprog, fremstillingsteknologi og materialeforståelse.
Når du er udlært værktøjsmager, vil du fx kunne arbejde i en plast- eller metalvirksomhed. Du vil have kvalifikationerne til at kunne designe og fremstille forme og stanseværktøjer.
Praktisk information om uddannelsen
Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på, som afhænger af din alder og din erfaring:
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være opmærksom på, at du skal igennem grundforløbets 1. del, medmindre der er lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed.
- Hvis du ikke er fyldt 25 år og er gået ud af skole for mere end 1 år siden, starter du med grundforløbets 2. del.
- Elever, som er fyldt 25 år, har mulighed for at indgå aftale som voksenlærling og uddannelsen tilrettelægges individuelt efter erfaringer.
- Har du en studentereksamen, tager du et afkortet grundforløb.
Uddannelsens ombygning
Efter du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre til hovedforløbet, hvor der er balance imellem en spændende oplæring i virksomheden og et lærerigt skoleforløb på Skive College. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Uddannelsen kan også tages som ny mesterlære.
Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads, men din kontaktlærer og vores studievejledere står naturligvis klar til at hjælpe dig.
Opbygning af uddannelsen

Grundforløb 1 (GF1)
Alle uddannelser starter med et grundforløb, hvor du bliver klogere på hvilken retning, som du skal gå. Indgangen hedder byggeri, teknologi og transport.
Varighed: 20 uger

Grundforløb 2 (GF2)
Grundlæggende værkstedsteori, drejning, fræsning og værktøjsopbygning samt Dansk E, Engelsk E, Matematik D, Fysik F (mulighed for merit).
Varighed: Max 20 uger

Oplæring i virksomhed
Oplæring i virksomhed 1
Fx fremstilling af værktøjskomponenter, kendskab til simple værktøjsfunktioner, fagudtryk, bearbejdningsformer. Du vil lære om vedligeholdelse af værktøjer og grundlæggende viden om fræsning (CNC), drejning, planslibning.
Oplæring i virksomhed 2
Fx vil du arbejde med samling, tilpasning af værktøjer og fremstillingen af værktøjskomponenter ved drejning, fræsning og planslibning. Derudover vil du lære om opretningsteknik på værktøjsmaskiner og eventuelt rundslibning og CNC-bearbejdning.
Oplæring i virksomhed 3
Fx arbejdsplanlægning og indkøring af værktøjer på produktionsmaskiner, f.eks. presse eller støbemaskine. Du vil lære om CNC bearbejdning og eventuelt sænkgnistning, profilslibning, måleteknik og CAM-bearbejdning.
Oplæring i virksomhed 4
Fx fremstilling af komplekse værktøjskomponenter, CNC-bearbejdning af værktøjsdetaljer og arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Eventuelt sænk- og trådgnistbearbejdning og profil- og koordinatslibning.
Oplæring i virksomhed 5
Fx værktøjsopbygning og fremstilling af værktøjer i forhold til valgte fagspeciale. Opfølgning på arbejdsdiscipliner fra uddannelsesforløbet. Selvstændig planlægning og opbygning af komplekse værktøjer.

Skoleperiode
Skoleperiode – Hovedforløb 1
Du vil lære om arbejdsmiljø, virksomhedslære, måleteknisk dokumentation, værktøjsteknisk kommunikation, fremstillingsteknologi ved værktøjsproduktion, værktøjsfremstilling, tilpasning og montage, værktøjsmaterialer og kvalitetsbevidsthed. 10 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 2
Du vil lære om arbejdsmiljø i praksis, værktøjsmaterialer, teknisk engelsk, måleteknisk dokumentation og kommunikation. Du får forståelse for fremstillingsteknologier ved værktøjsproduktion, afprøvning af værktøjer, værktøjsfremstilling og kvalitetsbevidsthed. 10 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 3
Du vil lære om teknisk innovation, værktøjsmaterialer, teknisk engelsk, måleteknisk dokumentation og fremstillingsteknologier ved værktøjsproduktion. Du kommer til at afprøve værktøjer og arbejde med værktøjsfremstilling, tilpasning og montage, projektorganisering og samarbejde. 10 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 4
Du lærer om fremstillingsteknologier ved værktøjsproduktion, værktøjsfremstilling, tilpasning og montage og værktøjsopbygning. Specialefag: snit- og stanseværktøjsteknik eller formværktøjsteknik. 3+2 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 5
Du vil lære om specialefagstemaet: Snit- og stanseværktøjsteknik eller formværktøjsteknik. Færdig fremstilling af fagprøvens værktøjskomponenter, herunder justering, tilpasning og indkøring af værktøj. 5 uger.
Fagene og niveau
På GF1 bliver du klogere på hvilken retning, du skal gå. På GF2 vil du få grundlæggende værkstedsteori, drejning, fræsning og værktøjsopbygning samt undervisning i fagene Dansk E, Engelsk E, Matematik D og Fysik F (mulighed for merit).
Du kommer til at lære om fremstilling af værktøjskomponenter, vedligeholdelse af værktøjer, tilpasning og montage og kvalitetsbevidsthed. Du vil få grundlæggende viden inden for fræsning (CNC), drejning, planslibning, kommunikation, måleteknisk dokumentation og projektorganisering.
Under uddannelsen vil du desuden arbejde med opretningsteknik på værktøjsmaskiner, CNC-bearbejdning, justering og afprøvning af værktøjer samt snit- og stanseværktøjsteknik eller formværktøjsteknik.
Økonomi under uddannelsen - løn eller SU?
Under grundforløbet kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en læreplads. Har du en læreplads, vil du få løn af din arbejdsgiver både under skoleophold og i oplæringsperioden i virksomheden.
Vil du bo på vores erhvervskollegie under din uddannelse?
Vi tilbyder indkvartering med fuld forplejning på erhvervskollegiet, hvis du har en rejsetid med offentlige transportmidler over 75 minutter (gælder dog ikke elever på Grundforløb 1).
Tilmeld dig uddannelsen her
Du tilmelder dig via optagelse.dk
Går du i folkeskolens 9. eller 10. klasse og ønsker at starte efter sommerferien er der ansøgningsfrist 1. marts.


