Møbelpolstrer.
Som møbelpolstrer lærer du at designe nye møbler og give gamle møbler et nyt liv. Din kreativitet bliver udfordret i dette håndværk.
Opstart
Januar og august
Økonomi
Lærlingeløn eller SU
Skoleoplæring
Det lærer du på uddannelsen som møbelpolstrer
Du har muligheden for at specialisere dig inden for bl.a. antikke, industrielle eller stilmøbler. Efter endt uddannelse kan du rådgive kunder om valg af møbelstoffer og steltyper.
Praktisk information om uddannelsen
Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på, som afhænger af din alder og din erfaring:
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være opmærksom på, at du skal igennem grundforløbets 1. del, medmindre der er lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed.
- Hvis du ikke er fyldt 25 år og er gået ud af skole for mere end 1 år siden, starter du med grundforløbets 2. del.
- Elever, som er fyldt 25 år, har mulighed for at indgå aftale som voksenlærling og uddannelsen tilrettelægges individuelt efter erfaringer.
- Har du en studentereksamen, tager du et afkortet grundforløb.
Uddannelsens ombygning
Efter du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre til hovedforløbet, hvor der er balance imellem en spændende oplæring i virksomheden og et lærerigt skoleforløb på Skive College. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Uddannelsen kan også tages som ny mesterlære.
Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads, men din kontaktlærer og vores studievejledere står naturligvis klar til at hjælpe dig.
Opbygning af uddannelsen

Grundforløb 1 (GF1)
Alle uddannelser starter med et grundforløb, hvor du bliver klogere på hvilken retning, som du skal gå.

Grundforløb 2 (GF2)
Alle uddannelser starter med et grundforløb, hvor du bliver klogere på hvilken retning, som du skal gå.

Oplæring i virksomhed
Oplæring i virksomhed 1
Du vil fx arbejdet med 2D tegninger, betjening af standardmaskiner (skumsav, symaskine, boremaskine osv), model fremstilling og betjening af limpistol. Du vil få forståelse for værktøjslære, limtyper og værnemidler.
Oplæring i virksomhed 2
Fx vil du arbejde med skum, tilskæring, lim og montering. Du vil få forståelse for modelkonstruktion, forskelle på modeller til stof og læder, skæreplaner og materialeudnyttelse.
Oplæring i virksomhed 3
Du vil komme til at arbejde med eksempelvis rutinering i traditionelpolstring, genopretning af faconer og inspiration til design, produktion og produktudvikling. Du vil lære om kreativ tankegang vedrørende design og du vil komme til at arbejde selvstændigt med 2D tegning.
Oplæring i virksomhed 4
Du vil fx få forståelse for afmontering og montering af betræk, forskellige lædertypers anvendelsesområder, afslutningsmuligheder og du vil arbejde med skum og avanceret modelarbejde.
Oplæring i virksomhed 5
Du kommer til at arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for opgaveløsning. Du vil eksempelvis arbejde med reparation, traditionelt polstering, sytekniske udfordringer, skum og montering/afmontering.
Oplæring i virksomhed 6
Du vil her arbejde med at tegne og planlægge din svendeprøve. Du kommer til at afprøve og finpudse de valgte teknikker.

Skoleperiode
Skoleperiode – Hovedforløb 1
Du kommer til at arbejde med industriel opbygning af et møbel. Du vil lære om modelkonstruktion, skumteori, syteknikker, design, salg og service, 2D tegning i AutoCad og limteknik. 5 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 2
Du arbejder med traditionelle håndværksmæssige polstringsmetoder og materialer. Du lærer om bundsystemer, materialekendskab, konstruktion og fremstilling, sæde (16 fjedre) og opbygningsmetoder. 5 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 3
Du vil få kendskab til læder, læderarbejde og hæfteteknikker, metoder og modelfremstilling. Du lærer om læderteori, dybdehæftninger og kvadratshæftning, avanceret syteknikker i læder og materialeberegning. 5 uger.
Skoleperiode – Hovedforløb 4
Du lærer at designe og fremstille en øreklapstol industrielt og traditionelt og du kommer til at beskæftige dig med opbygningen af øreklapstolen. Du får forståelse for industriel og traditionel opbygning, overholdelse af mål og data, opbygningsmetoder og konstruktion og fremstilling.
Skoleperiode – Hovedforløb 5
Du kommer til at arbejde med betrækning af en høj øreklapstol, som er fremstillet på H4. Du vil arbejde med overholdelse af mål og data, monterings muligheder og korrekt udførte afslutninger og lære om teknologi, iværksætteri, æstetik og materialekendskab.
Skoleperiode – Hovedforløb 6
Her afholdes din svendeprøve.
Fagene og niveau
Under uddannelsen vil du lære om industriel opbygning og traditionelle håndværksmæssige polstringsmetoder og materialer. Du vil få forståelse for modelkonstruktion, skumteori, design, limteknik, traditionel opbygning, bundsystemer, læderteori, dybdehæftninger, syteknikker og den kreative tankegang vedrørende design. Du kommer til at betjene standardmaskiner som skumsav, symaskine, boremaskine, skuemaskine osv.
Du vil komme til at arbejde med læder og hæfteteknikker, metoder og modelfremstilling, 2D tegninger samt fremstillingen af en øreklapstol industrielt og traditionelt. Du lærer om opbygningsmetoder, overholdelse af mål og data, betrækning, æstetik, innovation, montering/afmontering og reparation.
Økonomi under uddannelse - løn eller SU?
Under grundforløbet kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en læreplads. Har du en læreplads, vil du få løn af din arbejdsgiver både under skoleophold og i oplæringsperioden i virksomheden.
Vil du bo på vores erhvervskollegie under din uddannelse?
Vi tilbyder indkvartering med fuld forplejning på erhvervskollegiet, hvis du har en rejsetid med offentlige transportmidler over 75 minutter (gælder dog ikke elever på Grundforløb 1).
Tilmeld dig uddannelsen nu
Du tilmelder dig via optagelse.dk
Går du i folkeskolens 9. eller 10. klasse og ønsker at starte efter sommerferien er der ansøgningsfrist 1. marts.


