Gastronom
Opstart
Januar og august
Varighed
Fra 2 år - 4 år 3 mdr.
Økonomi
Lærlingeløn eller SU
Adgangskrav
9/10. klasse (mindst karakteren 02 i dansk og matematik)
Skolepraktik
Ikke muligt
Tilmelding
Tilmelding på optagelse.dk
Om uddannelsen
Som gastronom skaber du madoplevelser. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning. Du vil lære at sammensætte menuer og få kendskab til drikkevarer, og hvordan man betjener kunder, patienter og medarbejdere.
Gastronomassistent
Gastronomassistenten fungerer som kokkens højre hånd. Du kan arbejde på restauranter, hoteller, institutioner, cafeterier og kantiner. Under uddannelsen vil du arbejde med klargøring af råvarer, sikring af den rette opbevaring og tilberedning af simple retter.
Smørrebrød - catering
Her arbejder du i kantiner, cafeterier, bistroer og kan fremstille både kolde og lune retter.
Under uddannelsen vil du få kendskab til planlægning, indkøb, tilberedning, servering, afrydning, opvask og rengøring. Du kan fremstille alle retter på det store kolde bord. Du vil kunne håndtere indkøb og kontrol af råvarer, stegning og kogning af kød, fisk og skaldyr og tilberedning og anretning.
Kok
Kokken er køkkenets centrum. Som kok arbejder du med planlægning af indkøb, lagring og tilberedning.
Sådan kommer du i gang
Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på, som afhænger af din alder og din erfaring:
-
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være opmærksom på, at du skal igennem grundforløbets 1. del, med mindre der er lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed.
-
Hvis du ikke er fyldt 25 år og er gået ud af skole for mere end 1 år siden, starter du med grundforløbets 2. del.
-
Elever, som er fyldt 25 år, har mulighed for at indgå aftale som voksenlærling og uddannelsen tilrettelægges individuelt efter erfaringer.
Opbygning
Du kan vælge at starte på uddannelsen på to måder: skolevejen eller praktikvejen. Enten har du en praktikplads i en virksomhed, eller også starter du på Skive College med et grundforløb og derefter finder din praktikplads.
Efter du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre til hovedforløbet, som tilbydes på anden skole.
Trin 1 som gastronomassistent tager 2 år. Trin 2 i uddannelserne som cater og smørrebrød tager op til 3 år og 6 måneder inklusiv trin 1. Kokkeuddannelsen, som er en trin 2 uddannelse, tager op til 4 og 3 måneder inklusiv trin 1. Du kan afslutte uddannelsen med en svendeprøve efter hvert gennemført trin.
Alle uddannelser starter med et grundforløb, hvor du bliver klogere på hvilken retning, som du skal gå.
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.
Praktik
Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads, men din kontaktlærer, vejledere og virksomhedskonsulenter på Skive College står klar til at hjælpe dig.
Økonomi
Under grundforløbet kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en praktikplads. Har du en praktikplads, vil du få løn af din arbejdsgiver. Der vil blive udbetalt løn under både skoleophold og i praktikperioden.
Vi tilbyder indkvartering med fuld forplejning på vores erhvervskollegie. Skolehjemmet tilbydes hvis rejsetiden med offentlige transportmidler er over 75 minutter.
Fremtidsmuligheder
Efter endt uddannelse har du muligheden for at videreuddanne dig til procesteknolog, akademigastronom eller serviceøkonom med speciale i hotelledelse.
Ud i verden
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? Har du lyst til at opleve en anden kultur inden for dit uddannelsesområde? På Skive College har du flere forskellige muligheder for at komme ud i verden gennem din uddannelse. Læs mere her.
Få vejledning
Vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores vejledere og virksomhedskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig.
Du kan også booke en besøgsdag, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen, og møde nogle af vores lærere og elever.
Bliv kontaktet
Du kan vælge at skrive dig op, så vil en af vores vejledere eller konsulenter kontakte dig hurtigst muligt.