Automatik- og procesuddannelsen.
Opstart
Januar og august
Økonomi
Lærlingeløn eller SU
Skoleoplæring
Ikke muligt
“
Om uddannelsen
Du vil arbejde med automatiserede systemer, der er baseret på trykluft og væsketryk. Du vil beskæftige dig med automatik og maskiner til produktion. Under uddannelsen vil du lære at finde fejl, reparere og opstille automatiske maskiner. Arbejdet kræver derfor at du kender til de nyeste teknikker.
Automatikmontør:
Automatikmontøren lærer at opbygge og reparere elektriske motorer.
Automatikteknikeren vil arbejde med opbygning af fuldautomatiske anlæg.
Automatikteknikeren i elevatorbranchen arbejder med eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer.
Automatikteknikeren i elektrobranchen specialiserer sig for automatik i industrien og opsætningen af maskiner.
Praktiske informationer
Sådan kommer du i gang
Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på, som afhænger af din alder og din erfaring:
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være opmærksom på, at du skal igennem grundforløbets 1. del, med mindre der er lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed.
- Hvis du ikke er fyldt 25 år og er gået ud af skole for mere end 1 år siden, starter du med grundforløbets 2. del.
- Elever, som er fyldt 25 år, har mulighed for at indgå aftale som voksenlærling og uddannelsen tilrettelægges individuelt efter erfaringer.
Opbygning
Du kan vælge at starte på uddannelsen på to måder: Skolevejen eller praktikvejen. Enten har du en praktikplads i en virksomhed, eller også starter du på Skive College med et grundforløb, og derefter finder du din praktikplads. Efter du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre til hovedforløbet, som tilbydes på en anden skole.
Trin 1 som automatikmontør tager op til 2 år og 6 måneder. Trin 2 som automatiktekniker, i elevatorbranchen eller i elektrobranchen, tager op til 4 år og 6 måneder, inklusive trin 1. Du kan afslutte uddannelsen efter hvert gennemført trin med en svendeprøve.
Læreplads
Økonomi
Erhvervskollegiet
Vi tilbyder indkvartering med fuld forplejning på erhvervskollegiet, hvis du har en rejsetid med offentlige transportmidler over 75 minutter (gælder dog ikke elever på Grundforløb 1).
Tilmelding
Du tilmelder dig via optagelse.dk.
Går du i folkeskolens 9. eller 10. klasse og ønsker at starte efter sommerferien er der ansøgningsfrist 1. marts.
Vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os
Vores vejledere og virksomhedskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig. Du kan også booke en besøgsdag, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen, og møde nogle af vores lærere og elever.
Opbygning af uddannelsen

Grundforløb 1 (GF1)
Alle uddannelser starter med et grundforløb, hvor du bliver klogere på hvilken retning, som du skal gå.

Oplæring i virksomhed
Oplæring i virksomhed 1-5
Oplæring i en virksomhed giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis i en virksomhed.

Skoleperiode
Skoleperiode – Hovedforløb 1-5
Tiden på skolen giver dig almene og brede kompetencer, som du senere kan sætte i spil i praksis.


