Forside » Gymnasier » HHX » Global Business

Global Økonomi.

Hvad har virksomheder som TESLA, ØRSTED og TOO GOOD TO GO tilfælles? De er alle succesfulde virksomheder, som tjener masser af penge på den grønne omstilling. Alle verdens førende virksomheder er klar over, at fremtidens økonomi er grøn og at vækst og profit hænger uløseligt sammen med at løse klodens problemer.

Jeg er blevet godt modtaget her på Handelsgymnasiet. Undervisningen er velstruktureret, og der bliver virkelig bestilt noget i timerne
Christina Trærup Søgaard, elev

Om studieretningen

På studieretningen Global Økonomi er der fokus på, hvordan verdensøkonomien påvirker virksomheder, og hvordan virksomheder kan handle på verdensmarkedet. Det kommer særligt til udtryk i linjefagene Virksomhedsøkonomi A og International økonomi A. Her lærer du, hvordan man aflæser tendenser fra udlandet, og hvordan virksomheden bør drive virksomhed i forskellige lande.

På studieretningen Global Økonomi får du også mulighed for at arbejde med klassiske værktøjer fra de økonomiske fag i kombinationen med en aktuel og brugbar indsigt i de nyeste tendenser inden for forbrug, handel og samfundsudvikling.

På alle tre år vil der være en studietur til henholdsvis Tyskland, København og en europæisk storby, hvor der både vil være fokus på virksomhedsbesøg, kultur og ikke mindst det sociale sammenhold i klassen.

Så hvis du synes, det er spændende at følge med i hvordan verden omkring dig påvirker økonomien, kan Global Økonomi være noget for dig.

CREATE. succesCREATE. friendships CREATE.ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE. succesCREATE. friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE.succesCREATE.friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreams

Praktiske informationer

Studieretningsfag

Virksomhedsøkonomi A
I virksomhedsøkonomi A arbejdes der selvfølgelig med virksomheden og dens økonomi, hvordan rapporterer virksomheden og hvad kan man få ud af denne rapportering herunder også CSR-rapportering. Der analyses regnskaber og ses på hvordan virksomheden kan optimere driften.

Der arbejdes både med nye virksomheder og virksomheder i vækst. Der udarbejdes og præsenteres årsrapporter, der analyseres mht. økonomiske udvikling og der inddrages andet eksternt materiale. Der arbejdes med virksomhedens CSR-indsats. Ligeledes er strategisk analyse af værdiskabelse, konkurrence og vækst samt udvikling af virksomhedens forretning i centrum. Hele virksomhedens forsyningskæde behandles herudover logistikken – hvordan får man varen bedst mulig rundt i virksomheden og ud til kunden. Der arbejdes med lønsomhedsberegninger af investeringer og med optimering af virksomhedens aktivitet med og uden knap kapacitet.

International Økonomi A
International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske udvikling. Der fokuseres på det økonomiske og ofte komplekse samspil mellem økonomiske delsektorer, den gensidige økonomiske afhængighed og udvikling set både i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv

I faget international økonomi A udvikles din samfundsforståelse og din evne til at forholde dig analytisk og reflekterende til økonomiske og politiske beslutninger, til den økonomiske udvikling og til anvendt videnskabelig viden. Din evne til at deltage i den offentlige debat skærpes, og du vil blive bedre i stand til at forstå hvorfor forskellige aktører har forskellige vurderinger. Faget har et primært makroøkonomisk fokus der behandler konjunkturudvikling, vækst, globalisering samt virkningen af økonomisk politik i relation til samfundsøkonomiske nøgletal. Faget har endvidere et mikroøkonomisk fokus, der tager afsæt i husholdningers og virksomheders beslutninger og beslutningernes samfundsøkonomiske virkning.

Centralt for faget er koblingen mellem teori og empiri (data). Med udgangspunkt i aktuelle forhold og problemstillinger arbejdes der med økonomiske politikker, klima- og miljø udfordringer, velfærdsmodeller, markedsefficiens, globalisering, og vækst mv.

Fester, fredagscafé og godt skolemiljø

På Handelsgymnasiet HHX og Teknisk Gymnasium HTX arbejder elever, elevråd, lærere og ledelse for det gode skolemiljø.

Desuden arrangeres der fester, fredagscaféer, LAN-parties, morgensamlinger, foredrag, ekskursioner og meget mere. Alle elever er velkomne og opfordres til at deltage i de sociale aktiviteter, hvor eleverne kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange.

På skolen er der på torvene bordtennis og bordfodbold. Udenfor er der grønne arealer, basketball og multibane. Hver sensommeren danner multibanen ramme om den legendariske frikvartersfodboldturnering, hvor klasserne dyster mod lærerne.

Studiehåndbog

Fag & valgfag

Uddannelsens opbygning

Studieretninger

Det sociale liv

Studieture / ekskursioner

Talenter på HHX

På HHX på Skive College værdsætter vi og støtter talenter i alle former og størrelser. Uanset om du brænder for innovation, økonomi eller sport, er der muligheder for at udvikle dit talent og udforske dine interesser.
På HHX deltager vi i forskellige faglige konkurrencer som Company Programme og DM i Nationaløkonomi. Hvert år deltager vi med både pige- og drengehold i skolehåndbold og fodbold. Vi tilbyder også en særlig talentordning for idrætsudøvere, hvor sport kan kombineres med uddannelse, og idræt kan vælges som valgfag for yderligere udvikling. Uanset om du drømmer om at være fodboldstjerne, svømmechampion eller håndboldtalent, står vi klar med ressourcer og støtte til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Dine fremtidsmuligheder

Drømmer du om at gøre karriere i bank, arbejde med marketing, eksport eller sprog? Eller drømmer du om at blive sygeplejerske eller folkeskolelærer?

Uanset dine drømme og planer giver en studentereksamen på Handelsgymnasiet dig et godt afsæt og adgang til en lang række videregående uddannelser. På Handelsgymnasiet gør vi dig klar til at tage en videregående uddannelse og du bliver klædt på til at kunne beslutte hvilken vej, du ønsker at vælge efter din studentereksamen.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra Handelsgymnasiet giver adgang til.

Har du nogle spørgsmål?

Adgangskravene for din uddannelse afhænger af din alder, din erfaring og valg af uddannelse.

Tilmelding sker via optagelse.dk med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, skal du bruge dit MitID/NemID til at logge ind. Du kan til enhver tid kontakte os for mere information, eller du kan tilmelde dig på optagelse.dk.

Kontaktformular (Uddannelser undersider)

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.