Forside » Gymnasier » HHX » Innovation

Innovation og marketing.

Drømmer du om at blive Danmarks nye store iværksætter? På Innovationsstudieretningen lærer du, hvad der skal til for at starte egen virksomhed – rejsen fra den gode idé til et færdigudviklet forretningskoncept.

Jeg er blevet godt modtaget her på Handelsgymnasiet. Undervisningen er velstruktureret, og der bliver virkelig bestilt noget i timerne
Christina Trærup Søgaard, elev

Om studieretningen

I studieretningen Innovation og Marketing er der fokus på de gode idéer og hvordan de gennemføres. Her lærer du både, hvad der skal til for at starte din egen virksomhed samt om rejsen fra den gode ide til et færdigudviklet forretningskoncept. Udover det ser vi på, hvordan virksomheder arbejder med innovation og produktudvikling. Undervisningen er projektorienteret, tværfaglig og virkelighedsnær, og du kommer til at arbejde med autentiske innovationsfaglige udfordringer.

Du kommer til at deltage i konkurrencer og messer, hvor du får mulighed for at afprøve din egen forretningside.
På alle tre år vil der være en studietur til henholdsvis Tyskland, København og en europæisk storby, hvor der både vil være fokus på virksomhedsbesøg, kultur og ikke mindst socialt sammenhold.

Så har du lyst til at arbejde med ide- og forretningsudvikling i såvel nye som eksisterende virksomheder, er studieretningen Innovation og Marketing lige noget for dig.

CREATE. succesCREATE. friendships CREATE.ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE. succesCREATE. friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreamsCREATE.succesCREATE.friendships CREATE. ideas CREATE. innovation CREATE. design CREATE. skills CREATE. dreams

Praktiske informationer

Studieretningsfag

Afsætning A
Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og globale omverden samt giver viden, kundskaber og færdigheder om virksomheders analyser af markedsmuligheder, planlægningen af strategi samt national og global markedsføring.

Afsætning har rod i samfundsvidenskaben og har således relationer til mange fagområder såsom virksomhedsøkonomi, international økonomi, innovation, psykologi, sociologi og organisation. Udgangspunktet for faget er især virksomhedens omverden, nationalt såvel som globalt, som en del af grundlaget for planlægningen af virksomhedens strategi og markedsføring, som er centrale dele af faget. Forskningen inden for marketing har de senere år udviklet sig voldsomt, dette er blandt andet resultatet af en stadig mere kompleks, digitaliseret og globaliseret verden som medfører en lang række nye udfordringer for virksomheders markedsføring.

Eleverne skal gennem arbejde med virksomhedens nationale og globale udvikling styrke evnen til at argumentere, ræsonnere og formidle virkelighedsnære afsætningsøkonomiske problemstillinger samt udvikle forståelse for virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Formålet er at fremme elevernes evne til at indsamle, bearbejde og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag for virksomhedens strategi og markedsføring.

Innovation B
Innovationsfaget giver færdigheder til at arbejde med processerne fra idé til værdiskabende handling, i såvel private og offentlige virksomheder som i profit- og nonprofitorganisationer. Derudover handler faget om innovations betydning på såvel individ-, virksomheds- og samfundsniveau. I arbejdet med faget udvikles almendannelsen og studiekompetencen.

Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling i såvel nye som eksisterende virksomheder samt i offentlige og private organisationer. Formålet er, at eleverne udvikler værdiskabende og bæredygtige løsninger gennem foretagsomhed og evne til risikohåndtering ved anvendelse af metoder til gennemførelse af innovation. Fokus er på realisering af innovative løsninger. Formålet er ligeledes, at eleverne i samarbejde med relevante interessenter opnår viden, kundskaber og færdigheder til at kunne arbejde med innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og innovative kompetencer til at anvende viden og erfaringer på nye og kreative måder. Endelig skal undervisningen fremme elevernes nysgerrighed og engagement i fagets discipliner samt de uddannelses – og karrieremuligheder, som faget indbyder til.

Fester, fredagscafé og godt skolemiljø

På Handelsgymnasiet HHX og Teknisk Gymnasium HTX arbejder elever, elevråd, lærere og ledelse for det gode skolemiljø.

Desuden arrangeres der fester, fredagscaféer, LAN-parties, morgensamlinger, foredrag, ekskursioner og meget mere. Alle elever er velkomne og opfordres til at deltage i de sociale aktiviteter, hvor eleverne kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange.

På skolen er der på torvene bordtennis og bordfodbold. Udenfor er der grønne arealer, basketball og multibane. Hver sensommeren danner multibanen ramme om den legendariske frikvartersfodboldturnering, hvor klasserne dyster mod lærerne.

Studiehåndbog

Fag & valgfag

Uddannelsens opbygning

Studieretninger

Det sociale liv

Studieture / ekskursioner

Talenter på HHX

På HHX på Skive College værdsætter vi og støtter talenter i alle former og størrelser. Uanset om du brænder for innovation, økonomi eller sport, er der muligheder for at udvikle dit talent og udforske dine interesser.
På HHX deltager vi i forskellige faglige konkurrencer som Company Programme og DM i Nationaløkonomi. Hvert år deltager vi med både pige- og drengehold i skolehåndbold og fodbold. Vi tilbyder også en særlig talentordning for idrætsudøvere, hvor sport kan kombineres med uddannelse, og idræt kan vælges som valgfag for yderligere udvikling. Uanset om du drømmer om at være fodboldstjerne, svømmechampion eller håndboldtalent, står vi klar med ressourcer og støtte til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Dine fremtidsmuligheder

Drømmer du om at gøre karriere i bank, arbejde med marketing, eksport eller sprog? Eller drømmer du om at blive sygeplejerske eller folkeskolelærer?

Uanset dine drømme og planer giver en studentereksamen på Handelsgymnasiet dig et godt afsæt og adgang til en lang række videregående uddannelser. På Handelsgymnasiet gør vi dig klar til at tage en videregående uddannelse og du bliver klædt på til at kunne beslutte hvilken vej, du ønsker at vælge efter din studentereksamen.

ug.dk/adgangkortet kan du se hvilke uddannelser en studentereksamen fra Handelsgymnasiet giver adgang til.

Har du nogle spørgsmål?

Adgangskravene for din uddannelse afhænger af din alder, din erfaring og valg af uddannelse.

Tilmelding sker via optagelse.dk med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, skal du bruge dit MitID/NemID til at logge ind. Du kan til enhver tid kontakte os for mere information, eller du kan tilmelde dig på optagelse.dk.

Kontaktformular (Uddannelser undersider)

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.