Skive College

For virksomheder

Garanter nytænkende løsninger og stor faglig viden i din virksomhed

I praktikcenteret har vi en masse dygtige elever, der gerne vil løse opgaver for dig. Du kan få løst enkeltstående opgaver eller du kan lave en længerevarende aftale med en elev.

I er altid velkommen til at kontakte vores virksomhedskonsulenter for at høre nærmere omkring mulighederne.

Her ses de forskellige muligheder for en elevaftale:

Ordinær uddannelsesaftale:

Ordinær uddannelsesaftale indgås for hele aftaleperioden eller som restlæreforhold efter en tidligere uddannelsesaftale i samme uddannelsesspeciale. Det kan enten være:

  • Praktikvejen, hvor grundforløbet ligger i aftaleperioden.

  • Skolevejen, hvor eleven har gennemført grundforløbet inden aftalestart

Kort uddannelsesaftale:

Kort uddannelsesaftale skal som minimum omfatte én praktikperiode og én skoleperiode fra hovedforløbet. Et fuldt uddannelsesforløb kan bestå af flere korte aftaler. God mulighed for virksomheder, der har ordrebog med kort tidshorisont.

Delaftale:

Som alternativ til en kort uddannelsesaftale, kan du som elev i skolepraktik også indgå en delaftale med en virksomhed. Modsat den korte aftale må en delaftale ikke indeholde skoleophold, men kun praktikperiode. Du er sikret at fortsætte i skolepraktik, når delaftalen udløber.

VFP:

Er muligheden for en kort praktik, som bruges til at se hinanden an. Den kan du max. bruge i xx antal uger, hvorefter man skal indgå en af de andre aftaler eller afbryde forløbet.

Kombinationsaftale:

Her indgår eleven aftaler med to eller flere virksomheder, så aftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperioder.

Lønrefusion og befordringstilskud under skoleophold

Du kan finde satser på lønrefusion og befordringstilskud her.