Skive College

Praktikcenter

Har du ikke en praktikplads? - Så begynd din uddannelse her

Praktikcenteret på Skive College har til opgave at finde en praktikplads, der matcher dine og virksomhedens behov og kompetencer. Herudover arbejder vi målrettet med at indgå del-, rest- eller elevaftaler, som sikrer, at du får en uddannelse inden for den branche, du ønsker.

Når du ikke arbejder i en virksomhed, arbejder du fuldtid i et spændende simuleret virksomhedsmiljø i Praktikcenter Skive, der giver dig mulighed for at komme i berøring med alle afdelinger i en virksomhed ligesom i erhvervslivet.

Du vil få din del af ansvaret for driften af en virksomhed og kommer til at samarbejde med kolleger mod fælles mål, hvor du får muligheden for at få succesoplevelser, men hvor muligheden for at begå fejl også er til stede.

Uddannelsen på ét af vores specialer er en kvalificeringsproces som enhver anden elevstilling, ligesom der er et forpligtende arbejdsfællesskab, selvdisciplin og medbestemmelse.

Praktikcenter Skive er, med andre ord, et godt alternativ til ordinær praktik.