Industriel møbelproduktion

Ved opstilling og betjening af kantlimer kan deltagerne anvende kantlimemaskinen til kantlimning med lister og rullevarer, forfræsning, kapskæring, egalisering, fas-profilfræsning og kantpudsning. Deltagerne kan vedligeholde maskinerne ud fra leverandørens anvisninger. Deltagerne har kendskab til de forskellige værktøjstyper der anvendes på kantlimeren. Deltagerne kender forskellige limtyper og deres anvendelsesområder. Deltagerne kan foretage kvalitetskontrol af det færdige arbejde, herunder kontrol af limfugens vedhæftning. Deltagerne kender forskellige materialers indvirkning på limens afhærdning, herunder træfugtighed og materialernes varmefasthed. Deltagerne kan arbejde efter arbejdspladsbrugsanvisninger i forbindelse med bearbejdning

Deltagerne kan anvende og vedligeholde almindeligt forekommende spændeudstyr, herunder planpresse, rammepresse, korpuspresse, trekantspresse, brandslangepresse, bloktvinger, dørtvinger og skruetvinger samt forstå trykcylindres og brandslangers virkemåde. Deltagerne kan udføre de mest almindelige limningsopgaver inden for træ- og møbelindustrien. Deltagerne kender til kontrol og test af færdiglimede emner ved forskydning. Deltagerne kender limtyper til henholdsvis udendørs og indendørs limninger. Deltagerne kan ud fra tekniske informationsblade anvende limtyperne i praksis. Deltagerne kan foretager limningsopgaver ud fra givne opgaveformuleringer og kan ud fra tekniske og hygiejniske anvisninger vurdere nødvendigheden af personlige værnemidler.

Ved fremstilling af finerplader kan deltagerne foretage opskæring, klipning, fugning og sammensætte finer, så mindst muligt spild opnås, endvidere kender deltagerne til sammenhængen mellem relativ luftfugtighed og træfugt. Deltageren kender principperne i kantlimning af alm. kanter og runde emner samt softformning.Deltageren kan opskære finer til faconspænd, og kan betjene faconpresse. Deltageren kan opstille, bruge og vedligeholde gennemløbskantlimer til pålimning af finerkanter og massive kanter. Deltageren kan ud fra arbejdspladsbrugsanvisninger vurdere nødvendigheden af personlige værnemidler

Deltageren kan opstille og anvende dobbelttappere til fremstilling af plade - og bygningskomponenter samt komponenter i massivt træ inden for møbelindustrien. Deltageren kan anvende forskellige opstillingsteknikker til opstilling af dobbelttapperen, herunder indstilling af vinkelretheden på kædebanen. Deltageren anvender maskinens pneumatiske og el-pneumatiske indstillingsmuligheder til f.eks. afbrudt notning, falsning og/eller profilering. Deltageren kan anvende dobbelttappermaskiner til fremstilling af pladekomponenter der normalt fremstilles inden for træindustrien, herunder parallelskæring og profilering. Deltageren kan benytte de forskellige værktøjstyper der anvendes til bearbejdning af bygnings- og møbelkomponenter. Deltageren kan vedligeholde maskinerne ud fra leverandørens anvisninger. Deltageren kan arbejde efter arbejdspladsbrugsanvisninger i forbindelse med bearbejdning

Deltageren udbygger sit maskintekniske kendskab til følgende standardmaskiner: Afkorter, båndsav, afretter, tykkelseshøvl, rundsav, div. bore- og stemmemaskiner, båndpudser, fræser og tapfræser og kan udføre normalt forekomne samlingsmetoder i møbelbranchen under hensyntagen til sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Deltagerne kan arbejde efter arbejdspladsbrugsanvisninger i forbindelse med bearbejdning

Deltagerne kender til slibemidlets, bindemidlets og rygmaterialets indflydelse på båndets anvendelsesområde. Deltagerne kan vælge korrekt pudsebånd til en given pudseopgave af træmaterialer og mellemslibning af lakerede overflader i træindustrien. Deltagerne kan vælge korrekt pudsemateriale til kantslibning af profilerede kanter ud fra båndets sammensætning af slibemiddel og rygmateriale. Deltagerne kan vælge den korrekte opbevaringsmetode til pudsematerialer ud fra rumtemperatur, luftfugtighed og lokaleindretning. Deltagerne kan anvende sikkerhedsudstyr og rensevæsker efter producentens anvisninger og gældende miljølovgivning.

Deltageren har kendskab til opbygningen af slibematerialer, herunder slibemidlets, bindemidlets og rygmaterialets beskaffenhed. Deltageren kan udvælge det rette pudsebånd med udgangspunkt i slibemateriale, rygmateriale, kornstørrelse og belægning til en given pudse- og slibeopgave. Deltageren har kendskab til vigtigheden af korrekt opbevaring og håndtering af pudsebånd for at minimere skader på båndene. Deltageren kan foretage pudsning af træ og pladematerialer samt lakslibning på flader og kanter af pladematerialer, massiv træ og finerede emner i valsepudsemaskine og bredbåndspudser. Deltageren har kendskab til valsepudsemaskiners opbygning, herunder valsens beskaffenhed og hårdhed. Deltageren kender kantpudse-, tværpudse- og bredbåndspudse maskiners virkemåde, herunder opbygningen af pudsesko med filt og grafitlærred, samt indstillingsmuligheder for elektropneumatiske sko. Deltageren kender eksempler på bestykning af pudsegader til behandling af træ- og pladematerialer samt lak, herunder finishslibeaggregaters virkemåde. Deltagerne kan foretage indstillinger på udstyret i forbindelse med båndhastighed, båndspænding fremføringshastighed og tryk på sko til en given opgave. Deltageren har kendskab til sammenhængen imellem ovennævnte parametres indflydelse på pudsningens og slibningens kvalitet og udseende, samt udstyrets energiforbrug og pudsematerialernes standtid. Deltageren har kendskab til de sikkerhedsmæssige forhold vedrørende pudseudstyr og pudseprocesser i henhold til AT-meddelelser og arbejdsmiljølovgivningen.

Dette uddannelsesmål er oprettet udelukkende for at kunne administrere IKV i AMU. IKV i AMU er et selvstændigt program i AMU-systemet. Programmet styres og beskrives udelukkende på lov- og bekendtgørelsesniveau, fordi IKV i AMU ikke er en AMU-uddannelse, dvs. en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i FKB. Individuel kompetencevurdering i AMU er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMU-kompetencebevis, når der er grundlag herfor. For en nærmere beskrivelse af formål, mål, tilrettelæggelse, bevisudstedelse m.v. for IKV i AMU henvises til: - Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer, herunder ved lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetencer på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) - Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere ændringer Varigheden for IKV i AMU er op til 5 dage. Dette mål har samme formål og mål som mål nr. 40081 Individuel kompetencevurdering i AMU - F/I (IKV i AMU - F/I), bortset fra målgruppe og varighed.