Skive College
Træets uddannelser

Beslåning og systembeslag i døre og vinduer samt m

Varighed
5 dage
Deltagerne kan ud fra tegningsbeskrivelse udvælge beslag og befæstningsmateriale samt montere disse korrekt i døre og vinduer i henhold til de gældende regler og standarder fra Dansk Vindues Certifikat (DVC)og de Tekniske Bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (DVV). Deltagerne kender forskellige typer af beslag til vinduer og døre og kan vælge de typer, herunder systembeslag, der er bedst egnet til et bestemt produkt hvor der også er taget en vurdering af fordele og ulemper forhold til træramme og karms størrelse og vægt. Deltagerne får kendskab til termo- og energiruders sammensætning og opbygning samt kendskab til relaterede u-værdier, linietab og myndighedskrav og kan i forhold til Dansk Vindues Verifikation (DVV) og Dansk Vindues Certifikat (DVC) udvælge og anvende de korrekte monteringsbånd, opklodsninger, glaslister samt materialer til fastgørelse. Deltagerne kan udvælge reparationsmaterialer og reparere mindre skader og anvende diverse måleværktøjer og sammenholde produktet med tegningen for kontrolmåling i henhold til de tilladte tolerancer. Deltagerne kan, ved håndtering af tunge elementer, anvende de, i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, mest hensigtsmæssige arbejdsmetoder og hjælpemidler.
Kurset er ikke planlagt
Dette kursus er endnu ikke planlagt, men hvis du er interesseret, kan du enten skrive eller ringe til kursets kontaktperson, eller skrive dig op for at blive kontaktet når kurset oprettes.
Kontaktperson
Lis Kjølhede Andersen
Tlf.: 99149214

Skriv dig op