Skive College
Maskin- og værktøjsområdet

CNC drejning, overvågning og produktion

Varighed
3 dage
Deltageren kan med udgangspunkt i given operationsplan og viden om CNC drejebænkens betjeningspanel og funktionstaster opstarte klargjort CNC drejebænk og køre produktion af større serier sikkerhedsmæssigt korrekt herunder tænde maskinen og køre i referencepunkt, isætte og udtage emner af maskinen, bevæge maskinens akser samt skifte til korrekte platteskær. Endvidere kan deltageren efter givne forskrifter/instruktioner kontrollere CNC drejebænkens køle- og smøremiddel niveau og kvalitet med refraktometer og andre måleinstrumenter (bakterieniveau, temperatur) samt kontrollere og efter behov indstille spændetryk og foretage smøring af patroner/opspændingsudstyr. Deltageren kan overvåge produktionen og ved afvigelser fra normal drift stoppe produktionen samt under vejledning opmåle emner ifølge kontrolspecifikationer med fast kontrolværktøj og foretage visuel kvalitetsvurdering heraf. Endelig kan deltageren efter forskrifter nedlukke CNC drejebænk sikkerhedsmæssigt korrekt samt foretage daglig og periodisk rengøring af maskinen herunder påfylde vangeolie og køle/smøremiddel.
Kurset er ikke planlagt
Dette kursus er endnu ikke planlagt, men hvis du er interesseret, kan du enten skrive eller ringe til kursets kontaktperson, eller skrive dig op for at blive kontaktet når kurset oprettes.
Kontaktperson
Lone Engmarksgaard
Tlf.: 99149216

Skriv dig op