Skive College
Bolig og autointeriørmontering

Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I)

Varighed
40 dage
Deltagerne styrkes i at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked ud fra et kendskab til relevante aftaler og regler, f.eks. overenskomster og forhold vedrørende løn, ferie og sygdom. Deltagerne har et elementært kendskab til arbejdsmarkedslovgivning, som vedrører både ledige og beskæftigede, samt til relevante institutioner, der forvalter denne lovgivning. Deltagerne kan med udgangspunkt i egen situation agere i forhold til relevante love og aftaler. Deltagerne kender til nogle af de faktorer, der har indflydelse på udviklingen og organiseringen af det danske arbejdsmarked og den konkrete branche, f.eks. faglig organisering, den teknologiske udvikling, lovgivning, internationale konjunkturer, udvikling i kvalifikationskrav og nedbrydning af faggrænser. Deltagerne opnår teoretisk og praktisk indsigt i typiske måder at organisere arbejdet inden for branchen. Deltagerne kan indgå i et samarbejde på baggrund af en øget forståelse af hvilke rammer for og krav om samarbejde, der sættes af forskellige organisationsformer på arbejdspladsen. Deltagerne styrker deres forståelse for, hvordan it anvendes i den valgte branche. Deltagerne kan på basalt niveau anvende et eller flere it-brugerprogrammer, for eksempel tekstbehandling og regneark, som værktøj til løsning af opgaver inden for branchen. Deltagerne kan vurdere egne kompetencer i forhold til kravene i relevante jobfunktioner inden for branchen. De kan tage stilling til relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder og kan selv søge information, bl.a. ved hjælp af internettet. Deltagerne kan afhængigt af deres danskforudsætninger anvende forskellige jobsøgningsteknikker. Deltagerne kan på et elementært niveau anvende deres flerkulturelle kompetencer til at orientere sig i forhold til arbejdspladskulturen på det danske arbejdsmarked, herunder til f.eks. eksplicitte og uskrevne regler inden for det valgte brancheområde. Deltagerne kan forholde sig til egne/andres eventuelle kulturelle og holdningsmæssige barrierer og handle i forhold hertil. Varigheden er maksimalt 40 dage. Det er muligt at afkorte varigheden af uddannelsen, hvis deltagerne kan nå målet på kortere tid.
Kurset er ikke planlagt
Dette kursus er endnu ikke planlagt, men hvis du er interesseret, kan du enten skrive eller ringe til kursets kontaktperson, eller skrive dig op for at blive kontaktet når kurset oprettes.
Kontaktperson
Lis Kjølhede Andersen
Tlf.: 99149214

Skriv dig op