EUX. Business – detail, handel og kontor
Opstart
August
Økonomi
Lærlingeløn eller SU
Skoleoplæring
Muligt
“
Oliver, Detailuddannelsen
Om uddannelsen
Denne fagretning er for dig der drømmer om at højne dit niveau og både tage en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse på en gang.
Uddannelsen er en EUX, hvor du har fag på gymnasialt niveau sammen med uddannelsesspecifikke fag. Der vil også være fokus på det tværfaglige samarbejde, kreativitet og innovation. Der vil blive taget emner op som:
- Verden som arbejdsplads
- Innovation i højsædet
- Interkulturel bevidsthed
- Iværksætteri i tankegang og processer
På denne fagretning skal du have lyst til at tage en uddannelse til fremtiden. Her er det gymnasiale niveau og stærke innovative projekter i højsædet. EUX er for dig, som er villig til at yde den ekstra indsats og bruge den tid, der kræves på opgaverne. Til gengæld tager du en stærk og fremtidssikret uddannelse, hvor du får lov at bruge din kreativitet og iværksættertankegang, når du gennem forløbet er med til at udvikle de projekter, du arbejder med.
Praktiske informationer
Opbygning
EUX business har til start et 2 årigt skoleforløb, som på første år består af Grundforløb 1 og Grundforløb 2. Efter det første halve år skal du vælge, hvilken business retning du ønsker fremadrettet. Hos os kan du vælge imellem Kontor, Handel eller Detail. På andet år fortsætter du de gymnasiale fag på både A, B, og C niveau.
Efter 1. år afsluttes grundfagene Matematik C, organisation C og samfundsfag C samt det uddannelsesspecifikke fag. Der vil være 2 grundfagseksamener og en grundforløbsprøve.
Efter 2. år afsluttes der med yderligere 5 eksamener: Skriftligt Dansk A og Erhvervsområdeprojektet (EOP) er obligatoriske, derudover udtrækkes yderligere 3 eksamener blandt mundtlig Dansk A, skriftligt og mundtligt Engelsk B, Afsætning B, Informatik B, virksomhedsøkonomi B, kulturforståelse C, Innovation C samt et valgfag som kan være Tysk Celler Psykologi C
Efter de 2 år skoleår er du klar til at starte som elev i en virksomhed. Din oplæring varer 2 år og veksler mellem praktik i virksomheden og kortere skoleperioder. Herefter er du udlært og har både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.
Læreplads
Du er selv ansvarlig for at finde en læreplads i en virksomhed, men din kontaktlærer, vejledere og virksomhedskonsulenter på Skive College står klar til at hjælpe dig.
Økonomi
Under de 2 første skoleår af uddannelsen kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en læreplads. Har du en læreplads, vil du få løn af din arbejdsgiver, både under skoleophold og i oplæringsperioden i virksomheden efterfølgende.
Tilmelding
Du tilmelder dig via optagelse.dk.
Går du i folkeskolens 9. eller 10. klasse og ønsker at starte efter sommerferien er der ansøgningsfrist 1. marts.
Vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os
Vores vejledere og virksomhedskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig. Du kan også booke en besøgsdag, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen, og møde nogle af vores lærere og elever.
Ud i verden
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? Har du lyst til at opleve en anden kultur inden for dit uddannelsesområde?
Vi åbner døre til globale oplevelser og læring. Uanset om det er udveksling, studieture eller internationale projekter, giver dette udlandsophold vores studerende mulighed for at udforske verden og forstå dens mangfoldighed, mens de skaber minder for livet.
Lone Rasmussen
Dorte Kristensen
Opbygning af uddannelsen

Første år
Der undervises i fagene Dansk A, Engelsk B, Afsætning B, Virksomhedsøkonomi B, Informatik B, Samfundsfag C, Organisation C og Matematik C samt nogle erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag. De tre C-niveau fag afsluttes efter 1. år med eksamen i to af fagene samt en grundforløbsprøve.
Andet år
Undervisning fortsætter i fagene på A- og B-niveau, samtidig med der undervises i nye fag som Innovation C, Kulturforståelse C og et valgfag, enten Tysk C eller Psykologi C, samt erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag. Efter 2. år afsluttes der med 5 yderligere eksamener, hvoraf Dansk A skriftlig og erhvervsområdeprojektet er obligatorisk.

Hovedforløb
Hovedforløbet varer 2 år, og er en kombination af oplæring i en virksomhed og kortere skoleperiode.

